Kanoekspedition Yukon
Tag med os på et "once in a lifetime" eventyr på Teslin River, Yukon; Canada. Teslin River tilbyder en 9 dages kanotur, der er velegnet til begyndere såvel som øvede. På denne afsidesliggende vildmarksflod kan du nyde smukke lejrpladser og fantastiske fiskemuligheder og med lidt held vil vi kunne se nogle af de større dyrearter som elge,
rensdyr, sortbjørn og grizzlybjørn, los, ulv og endda jærv.På den første dag vil din guide introducere dig til grundlæggende kanoteknikker for at sikre en sikker og behagelig tur, og vi vil også vise dig alle tricksene til et behageligt ophold i lejren for natten og der vil under hele turen være løbende undervisning i vildmarksliv.
Turen på Teslin River følger en af de ruter, der blev brugt af guldgravere under guldfeberen i 1898 på vej til guldfelterne i Klondike nær Dawson City. Vi padler i det traditionelle territorium, der tilhører Teslin Tlingit Council, Ta'an Kwachan Council,
Carmacks-Little Salmon og Kwanlin Dun First Nations, som stadig bruger denne flod som rejserute og til fiskeri og jagt. Vi starter vores tur ved Johnson's Crossing og udforsker Teslin-floden, indtil vi når den historiske og nu forladte bosættelse Hootalinqua. Det er her, Teslin-floden og Yukon River løber sammen, og herfra rejser vi i yderligere 3 dage på den legendariske Yukon-flod, indtil vi når vores endelige destination – landsbyen Carmacks.Datoer: 2. juni – 12. juni 2026
Pris : 19500 krInkluderet i prisen:
Planlægnings/Undervisnings weekend (2-3/5-26 Jyderup, Danmark)
Guidet kanotur
Kano og campingudstyr under hele turen
Hotelindkvartering (2 nætter, dobbeltværelse)
Teltindkvartering (8 nætter, 2-personers telte)
Måltider og Snacks under kanotur
Transport fra Whitehorse til floden og tilbage
Ikke inkluderet:
Flyrejser til Whitehorse
Personligt campingudstyr (Liggeunderlag, sovepose, tøj og fodtøj i henhold til udstyrslisten)
Måltider i Whitehorse og Yukon-samfundene
Drikkepenge til servicepersonale og turguider
Rejseplan:
2. juni: Ankomst til Whitehorse. Hotelovernatning.3. juni – 11. juni: Transfer fra Whitehorse til Johnson's Crossing. Kanosejlads til Carmacks.
Transfer fra Carmacks tilbage til Whitehorse. Hotelovernatning.12. juni: Afgang fra Whitehorse.
Det er naturligvis muligt at blive i Yukon på egen hånd før eller efter turen og opleve den særlige by som oser af vildmark.
(Der tages forbehold for aflyst tur ved for få deltagere. Min. 3 deltagere)



















