Personligt kriseberedskabs kursus.
Er du også bekymret over situationen i Verden pt. og vil du kunne klare en krisesituation uden hjælp fra? Så er kurset her noget for dig/Jer.....
Gennem de seneste år har vi set et Verdens billedet ændre sig markant, Corona epidemien, krig i Europa, dyre og mangle på visse varer pga. besværliggjort transport, oversvømmelser og stadig mere voldsomt uforudsigeligt vejr og alt dette har gjort os mere sårbare.
I Danmark er vi vant til at have et offentligt sikkerhedsnet at falde tilbage på, hvis der opstår kriser eller nødsituationer, men der tegner sig et bilede af at dette i en vis grad ikke vil være tilfældet i en større krisesituation og flere katastrofeforskere opfordre danskerne til selv at tage affære og dermed både kunne hjælpe sig selv og begrænse presset på det offentlige system ved en krisesituation.
På kurset her lærer du ikke at bygge en bunker i baghaven, men at tage udgangspunkt i din normale hverdag og forberede dig og din familie på at kunne klare jer selv i kortere eller længere perioder uden hjælp udefra. Vi kigger ind i hvad vi har brug for, for at kunne klare os uden elektricitet, vand, varme, mad og hvordan man med relativt få midler kan opretholde en fornuftig levestandard i en krisesituation. Generelt er der lidt "berøringsangst" på dette emne, hvilket faktisk ikke er særlig naturligt, det burde netop være en helt naturligt ting at kunne og ville kunne tage vare på sig selv og sin nærmeste, som vi gør på så mange andre måder i vores hverdag. Det er helt naturligt for os at tage sikkerhedssele på når vi kører bil, have en brandalarm i huset, have en ulykkesforsikring osv. så hvorfor ikke også være forberedt på andre ulykker, kriser eller katastrofer...?
Kurset indeholder bla. :
Planlægning, de basale behov, uafhængige el-kilder, vælg den rigtige mad, varme og tilberedning af mad uden el, opbevaring og rensning af vand, kommunikation og netværk, førstehjælpsudstyr og medicin.
Dato : 7 april 2024 (for private kurser, kontakt os på kontakt@bushcraft.dk)
Varighed : ca. 10 timer
Sted : Jyderup (4450)
Pris : 899 kr pr person inkl. frokost/kaffe/the